Svensker udnævnt til ny hollandsk landstræner
Det hollandske forbund har dermed valgt en svensk toptræner med international erfaring. Signell har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til de Olympiske Lege i Los Angeles i 2028.
“Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med staben og spillerne,” udtaler Signell ifølge handbal.nl. Han fremhæver, at den hollandske spillestil er attraktiv, og han ser frem til at videreudvikle holdet i de kommende år. Tekniskdirektør Jeroen Bijl er også positiv omkring ansættelsen, som kommer efter en grundig udvælgelsesproces. “Signell har den erfaring og viden, der er nødvendig for at kunne føre holdet fremad,” siger Bijl ligeledes ifølge handbal.nl.
Den nye landstræner skal lede holdet frem mod vigtige kommende turneringer, herunder EM i Østrig og VM i 2025, som afholdes i Holland. Signell har en solid baggrund som spiller og træner, og han bringer erfaring fra både det svenske kvindelandshold og det sydkoreanske kvindelandshold, hvor han senest opnåede en tiendeplads ved de Olympiske Lege.