Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Team Esbjerg kan ånde lettet op før Final 4-weekend

Team Esbjerg går ind i den kommende weekends Final 4 i Champions League som dansk mester - og med en utrolig vigtig melding fra holdets og verdens bedste håndboldspiller. 

Der er naturligvis tale om den norske superstjerne Henny Reistad, som har været på en noget sjælden og urovækkende skånehost henover semifinale- og finaleserien i den hjemlige liga. 

Om ganske få dage går vestjyderne ind til sit tredje Final 4-stævne i træk, og hvis det skal blive til holdets første finale, og mere end det, så kræver det Henny Reistad i topform. 

Overfor Europamester.dk fortæller den norske bagspiller omkring status på sin skade: 

- Jeg er på 100 procent. Jeg har ikke mærket noget de seneste par dage, så jeg synes, jeg er kommet godt ud af denne periode, siger Henny Reistad til HBOLD.dk og uddyber:

- Det betyder en masse, specielt for de træninger, der kommer, at jeg ved, at jeg kan spille 100 procent og prøve de ting, man tror, man kan gøre i en semifinale. Det bliver en god uge, storsmiler hun. 

Det har været en svær periode for den 25-årige superstjerne, der har siddet mere på bænken, end hun har været på banen - og det har været en prøvelse ikke kun for Team Esbjerg men også for hovedpersonen selv: 

- Ej, det har været svært. Jeg skulle lige finde rytme og timing i kampene. Men jeg føler, at jeg har bidraget på den måde, jeg har kunnet. De andre har spillet okay, og så har det selvfølgelig ikke set kønt ud hele tiden, men vi har gjort, hvad vi skulle for at vinde, og det er det vigtigste, slutter Henny Reistad. 

Team Esbjerg møder Sandra Toft, Line Haugsted og resten af Györ-mandskabet i den første semifinale klokken 15.00, mens franske Metz med Anne Mette Hansen, Kristina Jørgensen og Louise Burgaard møder tyske Bietigheim klokken 18.00.

Europamester.dk er med hele weekenden fra MVM Dome i Budapest og giver dig alt det bedste før, under og efter finaleweekenden.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER