Kåringen afgøres via fan-afstemning blandt læserne af de tyske håndboldmedier handball-world og Bock auf Handball, og i år var interessen rekordstor med omkring 262.000 afgivne stemmer på tværs af alle kategorier. I kvindekategorien var det et tæt opløb, men Filter trak til sidst det længste strå.
Prisen kroner et år, hvor Filter for alvor satte sit aftryk på international topniveau. Hun spillede en markant rolle for Tyskland ved VM i december, hvor landsholdet sikrede sig sølv efter finalenederlaget til suveræne Norge. Med flere afgørende præstationer gennem turneringen var målmanden en central årsag til, at Tyskland nåede helt frem til finalen.
Til daglig har Filter også markeret sig i dansk klubhåndbold, hvor hun er en af brikkerne Team Esbjergs ambitioner nationalt og internationalt. Med German Handball Award føjes endnu en individuel anerkendelse til CV’et for den tyske keeper, der har etableret sig som en af Europas mest stabile sidste skanser.





























