Onsdag aften var Team Esbjerg endelig i kamp igen efter en længere pause, da de på hjemmebane spillede mod Ringkøbing Håndbold.
Der var ingen tvivl om, hvem der skulle vinde kampen, da hjemmeholdet var klart det bedste hold, og de endte også med at banke Ringkøbing med hele 33-22.
Man kan selvfølgelig ikke være andet end glad, når man vinder en kamp med 11 mål, men alligevel var det ikke udelukkende positive ting, Team Esbjerg kunne tage med fra kampen.
Der var nemlig noget i indsatsen, holdets træner Tomas Axner ikke var helt tilfreds med, og gerne ser rettet op på i de kommende kampe.





























