Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Thomas Arnoldsen hyldet igen: “Jeg er sindssygt stolt”

Thomas Arnoldsen er blevet kåret til årets spiller i Aalborg Håndbold for andet år i træk. Efter hæderen beskriver den danske landsholdsprofil sæsonen som sin bedste i klubben.

Thomas Arnoldsen fortsætter med at sætte sit aftryk på Aalborg Håndbold.

For andet år i træk er den danske landsholdsprofil blevet kåret til årets spiller i klubben, og efter hæderen lagde han ikke skjul på stoltheden.

– Det er noget, jeg er sindssygt stolt af, sagde Arnoldsen til TV 2 Sport.

Bagspilleren pegede samtidig på sidste sæsons afslutning som en vigtig motivation. Her var han nemlig sat ud af spillet af skader og missede både semifinaler og finaler.

Denne sæson har der derimod været kontinuitet og fysisk overskud gennem hele året, og det har ifølge Arnoldsen gjort en stor forskel.

Han forklarede også, at han har haft det markant bedre fysisk i denne sæson, hvilket har givet ham mulighed for at præstere stabilt over længere tid.

– Det har helt klart været den bedste sæson i Aalborg, lød det videre fra Arnoldsen til TV 2 Sport.

Den 23-årige profil har været en af de store nøglespillere for Aalborg i en sæson, hvor nordjyderne fortsat kæmper med om både det danske mesterskab og Champions League-titlen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder