Der er stadig et stykke tid til, at alvoren for alvor rammer i den tyske Bundesliga, men THW Kiel sender allerede nu et klart signal.
“Zebraerne” – der har fået norske Børge Lund som cheftræner – sluttede lørdag sit ophold i Østrig med at vinde Alpla Sommercup. I finalen blev schweiziske HC Kriens-Luzern, som i sidste sæson sikrede sig det schweiziske mesterskab og dermed en plads i Champions League, besejret med 36-26.
THW Kiel var ellers udfordret i kampens indledning, hvor de var bagud efter kampens første kvarter. Derfra så de sig dog ikke tilbage og gik til pause med en føring på tre mål. I anden halvleg trak Kiel for alvor fra og sikrede sig sejren på 10 mål.
THW Kiel begynder Bundesligaen d. 29. august, hvor de møder Lemgo.




























