Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere Sønderjyske-spiller vendte kampen for Bundesliga-hold

Tidligere Sønderjyske-spiller Adam Nyfjäll scorede syv mål, da TBV Lemgo Lippe vandt træningskampen mod GWD Minden med 40-28.

Adam Nyfjäll spillede en hovedrolle, da TBV Lemgo Lippe vandt sin tredje træningskamp i sommerens opstart.

Bundesligaklubben besejrede GWD Minden med 40-28 efter en pauseføring på 18-12.

Den tidligere Sønderjyske-spiller scorede syv mål og var dermed Lemgos næstmest scorende spiller. Kun Samuel Zehnder, der nettede otte gange, lavede flere mål.

Lemgo fik ellers en lidt hakkende begyndelse på kampen og var bagud 7-8. Nyfjäll scorede herefter tre mål i træk og vendte stillingen til 10-8 efter 18 minutter.

Derfra tog Lemgo gradvist kontrollen og trak sikkert fra både før og efter pausen. Joel Willecke stod for holdets 40. og sidste scoring.

Cheftræner Florian Kehrmann glædede sig over, at holdet fandt bedre løsninger, efterhånden som kampen skred frem.

“I begyndelsen var det en kamp at komme ordentligt ind i opgøret, for temperaturen i hallen var ekstrem. Med fire bagspillere fandt vi gode løsninger og overtog mere og mere kontrollen. Vi fortsatte efter pausen, afprøvede nogle ting trods mange udskiftninger og spillede kampen sikkert til ende. Det vigtigste er, at alle kom igennem uden skader,” siger Florian Kehrmann.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder