LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Tysk ekspert: Dét bliver afgørende når kampen om det tyske mesterskab skal afgøres

Ifølge Christian Schwarzer - tidligere tysk landsholdsspiller og ekspert - er denne sæson i Bundesligaen den mest spændende i mange år. Hvem der løber med det tyske mesterskab er uforudsigeligt og kampen om både top og bund er meget tæt.

Ni uger inde i Bundesligaen er det stadig totalt uforudsigeligt, hvem der ender med at stå øverst på podiet. Mange hold er fortsat med i toppen og ifølge Christian Schwarzer bliver det uhyrligt tæt, når det tyske mesterskab skal afgøres:

"Melsungen virker stabile, Hannover er stadig med. Så har du Kiel, Flensburg, Berlin, Rhein-Neckar Löwen. Du har så mange gode hold, der kan spille med i toppen, og derfor kunne jeg godt forestille mig, at dette kan blive den mest spændende sæson i mange år," siger Schwarzer til handball-world.news.

Christian Schwarzer ser THW Kiel øverst på skamlen i denne sæson, men han fortæller også, at én ting bliver den helt afgørende faktor, når det skal afgøres; belastningen sæsonen igennem.

"Inden for 12 måneder skal spillerne på landsholdet gennemgå et program, der næsten ikke kan gennemføres uden skader. Skaderne er en følge af denne overbelastning, og jeg har virkelig ondt af spillerne, men sådan er programmet desværre sat sammen. Til sidst bliver det desværre det hold, der har færrest skader, der bliver tyske mestre," fortsætter den tyske håndboldekspert til handball-world.news.

Aktuelt ligger MT Melsungen helt i top, skarpt forfulgt af Hannover-Burgdorf, SC Magdeburg, Füchse Berlin og Gummersbach. Kun seks point skiller førstepladsen fra niendepladsen, så der er næsten dødt løb inden næste spillerunde starter på lørdag. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder