Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tysk håndboldboss bekræfter transfersøgning efter frygtet korsbåndsskade

Hamburg er ramt af en grim korsbåndsskade til Moritz Sauter. Sportsdirektør Johannes Bitter bekræfter, at klubben leder efter en erstatning, men bevarer roen.

HSV Hamburg har lidt et voldsomt sportsligt knæk tidligt på Bundesliga-sæsonen. Playmaker-profilen Moritz Sauter har pådraget sig en korsbåndsskade, som efter alt at dømme holder den 23-årige profil ude i resten af sæsonen.

Skaden efterlader et gabende tomrum i bagkæden hos den nordtyske klub, hvor sportsdirektør Johannes Bitter over for tv-stationen Dyn bekræfter, at man allerede sondere markedet efter en afløser.

“Det er et kæmpe chok for os, at vores sandsynligvis mest komplette spiller bliver så alvorligt skadet direkte i starten af sæsonen. Vi har nu det problem, at vi på en eller anden måde skal finde ud af, hvordan vi erstatter hans kvalitet på banen fremover,” lyder det ærligt fra den tidligere landsholdskeeper.

Ledelsen har dog ikke tænkt sig at gå i panik for at lukke hullet:

“Det sker i al ro og mag. Vi har talt rigtig meget sammen og siddet tæt sammen. Jeg har allerede haft fornøjelsen af en del telefonsamtaler, og vi forsøger at gøre noget. Men det skal give mening. Det skal forstærke truppen, og det skal være en spiller, som ikke blot er en supplementspiller. Ellers gør vi det ikke,” slår Bitter fast.

Klubben leder således målrettet efter en reel profil, der øjeblikkeligt kan gå ind og løfte ansvaret på midtbanen efter Sauters tunge exit.

Kæmpe chok overskygger lokalbrag: Hamburg frygter lang pause til uheldig profil
Moritz Sauters alvorlige knæskade opstod i nederlaget til Hannover-Burgdorf, hvor Hamburg-profilen måtte hjælpes fra banen og efterlod klubben med store bekymringer.

Tidligere Skjern-målmand får stort ansvar i Bundesliga-klub
Sauter blev før sæsonen udpeget som viceanfører i Hamburg, hvilket understreger, hvor central en profil klubben nu skal forsøge at erstatte efter korsbåndsskaden.

Hamburg – Stuttgart i tal
Få dage før skaden scorede Sauter tre gange i Hamburgs 34-34-drama mod Stuttgart, inden sæsonen brat blev stoppet af korsbåndsskaden.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder