Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Tysk medie: Derfor bliver Gidsel og Co. tyske mestre

Spændingen i Bundesligaen vil ingen ende tage. Efter fredagens 3-måls sejr over de forsvarende mestre fra SC Magdeburg, har Füchse Berlin lagt sig forrest i feltet i Bundesligaen – skarpt forfulgt af de næste i rækken.

Füchse Berlin har indtaget førstepladsen i Bundesligaen for første gang siden sjette runde, og holdet står stærkt i kampen om mesterskabet. Ifølge den tyske medieplatform rbb24 er Berlin favoritter til at vinde titlen, selvom Bundesligaen er meget jævnbyrdig med konkurrenter som Hannover-Burgdorf og MT Melsungen tæt på.

Med 11 runder tilbage i sæsonen har Füchse Berlin seks hjemmekampe i Max-Schmeling-Halle, hvor holdet er næsten ubesejret. Holdet har scoret flest mål i ligaen med 779, mens de har lukket 650 ind. Målmand Dejan Milosavljev har en redningsprocent på 30,86, hvilket bidrager til holdets solide defensiv. Rbb24 fremhæver også holdets stærke sammenhold og teamwork som afgørende faktorer.

Mathias Gidsel, som ifølge rbb24 er verdens bedste håndboldspiller, har været en stor gevinst for Füchse Berlin. Om han kan føre holdet til det første tyske mesterskab, er dog endnu usikkert.

Kilde: rbb24

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder