Tyskland håber fortsat på at få Tom Kiesler klar til EM-finalen mod Danmark. Den tyske forsvarsspecialist har været ramt af sygdom og har ikke været i aktion i de to seneste kampe, og dagen før finalen er der endnu ikke givet grønt lys.
Det fortæller Tysklands landstræner Alfred Gislason til pressen, herunder HBOLD.dk.
”Lige nu afventer vi situationen omkring Tom Kiesler. Han var stadig ikke helt klar i dag, og vi håber selvfølgelig, at han kan hjælpe os i morgen,” siger Gislason.
Kiesler har været en vigtig brik i det tyske forsvar under slutrunden, og hans eventuelle fravær vil være et minus for tyskerne i finalen mod Danmark. Samtidig er der dog ikke nye bekymringer i den tyske trup.
”Ellers er der kun småskavanker og små slag. Der er ikke kommet nye skader til,” siger Gislason.
Dermed går Tyskland ind til EM-finalen med et stort spørgsmålstegn ved Kiesler – men ellers med en trup, der ifølge landstræneren er fysisk intakt.



























