Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ude i månedsvis efter træningsuheld: KIF Kolding på febrilsk jagt efter ny keeper

KIF Koldings målmand Victor Bang er ude i flere måneder efter en fingeroperation, og ifølge JydskeVestkysten afsøger klubben nu markedet efter en akut erstatning.

KIF Kolding er havnet i alvorlige målmandsproblemer i Herreligaen. Klubbens førstekeeper Victor Bang kom galt af sted under en træning i slutningen af sidste uge, hvor han pådrog sig et så slemt fingerbrud, at han allerede er blevet opereret.

Skaden holder den vigtige målmand ude i adskillige måneder, og i værste fald er han ukampdygtig resten af kalenderåret. Situationen har efterladt klubben i en akut knibe på den mest sårbare position, hvilket allerede satte sit præg mandag aften, da KIF tabte pokalkampen mod Bjerringbro-Silkeborg efter en svær anden halvleg for målmandsduoen Rasmus Storm og den unge debutant Anders Rønne-Schmidt.

Ifølge oplysninger fra JydskeVestkysten har den traditionsrige klub derfor sat gang i en intensiv jagt og er i fuld gang med at afsøge markedet efter en ny keeper, der straks kan træde til som erstatning for Bang.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder