Når det ungarske storhold Veszprém tørner sammen med Füchse Berlin i Champions League, handler det på ingen måde om at søge revanche for tidligere indbyrdes opgør. Det slår den franske fløjstjerne Hugo Descat fast forud for storkampen.
Franskmanden, der har åbnet sæsonen i absolut målform med blandt andet 12 scoringer mod Dabas, afviser, at sidste sæsons kampe mod tyskerne spiller nogen rolle som ekstra tændvæske:
“I forhold til hævn: Nej, det handler ikke om at give et ekstra boost. Begge hold er anderledes i forhold til sidste år. Hver sæson er forskellig, og hver kamp er forskellig. Det handler overhovedet ikke om hævn; det er en helt ny sæson,” understreger fløjprofilen.
Modstanderne fra Berlin aftvinger dog stor respekt hos Veszprém-lejren:
“De er meget konkurrencedygtige. De har været et fremragende hold over de seneste tre år og spiller fantastisk sammen. Det er stort set de samme spillere, der er blevet i truppen, og de udgør fortsat en meget stærk enhed. Jeg er sikker på, at de får en stor sæson, og jeg ser dem som en utrolig svær modstander.”
På venstre fløj har Descat fået ny intern konkurrence i denne sæson efter afgangen af Bjarki Már Elísson, hvor det unge talent Máté Gáncs-Pető nu byder sig til:
“Min situation minder meget om sidste sæson, hvor jeg kæmpede om spilletiden med Bjarki Már Elísson, som er en fantastisk spiller. Nu gælder det samme med Máté Gáncs-Pető. Han er ung, men er allerede en rigtig dygtig spiller. For Veszprém er det kun en stor fordel at have to stærke spillere på fløjen,” lyder det fra Descat.
Veszprém vendte drama mod Gidsel og Füchse Berlin
Veszprém og Füchse leverede også et drama i sidste sæsons Champions League, hvor ungarerne vendte et truende nederlag og vandt første kvartfinale med 35-34.
Veszprém – Porto i tal
Veszprém kommer ind til Berlin-opgøret med en sikker 36-28-sejr over Porto, hvor venstrefløjene Hugo Descat og Máté Gáncs-Pető tilsammen stod for 12 scoringer.
Stortræner drømmer om Champions League guld: Vi skal toppe før – og danskerne har forstærket os markant!
Veszprém-træner Xavier Pascual har blandt andet fremhævet konkurrencen på venstre fløj, hvor unge Máté Gáncs-Pető skal udfylde en større rolle efter Bjarki Már Elíssons afgang.




























