Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Viborg HK bed fra sig i Transsylvanien

Viborg HK tog søndag eftermiddag et vigtigt skridt mod videre avancement i EHF European League, da holdet hentede en sikker 34-28-sejr på udebane mod CSM Corona Brasov i Transsylvanien. Trods et par nervepirrende momenter i anden halvleg holdt Anders Friis’ tropper hovedet koldt og sikrede de to point, der bringer dem tæt på playoff i den europæiske turnering.

Håndboldkvinderne fra Viborg HK kunne søndag eftermiddag notere sig to vigtige point i EHF European League.

På udebane i Brasov Transsylvanien tørnede Anders Friis’ tropper sammen med CSM Corona Brasov i 4. spillerunde, og kampen blev spillet i Dumitru Popescu Colibasi Hall.

Viborgenserne var stærkest, og efter 60 minutters spil kunne de fejre en sejr på 34-28 efter en pausestilling på 17-17.

Se kampen i tal HER

“Selv om Corona Brasov flere gange i anden halvleg pressede os med kun et par mål bagud, blev vi ikke grebet af panik, men spillede det spil, der blev udstukket af cheftræner Anders Friis,” siger Viborg-assistenten Jens Steffensen til klubbens hjemmeside.

Med sejren skal Viborg HK blot hente ét enkelt point i de to resterende spillerunder for at spille sig videre i den europæiske turnering.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder