Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Vild dansk fløjkomet i centrum under Aalborgs Champions League-opvisning

Se højdepunkterne fra Aalborg Håndbolds overbevisende 36-26-sejr over Celje i Champions League, hvor Tobias Nielsen bombede 13 kasser ind.

Aalborg Håndbold sikrede sig sæsonens første Champions League-sejr med manér, da de forsvarende danske mestre udraderede slovenske RK Celje med 36-26 på udebane.

Du kan nu se alle de bedste scoringer, hurtige kontraløb og højdepunkterne fra opgøret i videoen øverst.

Efter det ærgerlige pointtab mod Paris Saint-Germain i premieren satte nordjyderne sig solidt på begivenhederne fra stillingen 3-2. Værterne bed godt fra sig i de første 30 minutter, men efter pausen var klasseforskellen udtalt. Aalborg rykkede hurtigt afgørende foran til 25-19, anført af en helt ustoppelig Tobias Nielsen.

Den 22-årige højrefløj var i centrum fra start til slut og leverede en vanvittig præstation med hele 13 scoringer på blot 15 forsøg. Med stor bredde og rutine lukkede gæsterne affæren uden problemer, mens Uroš Milićević blev værternes topscorer med syv mål.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder