Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

Vium: Fed oplevelse at slå Champions League-deltager

US Ivrys danske islæt, Morten Vium, fortæller her om oplevelsen af at slå en Champions League-deltager og hans klubs målsætning for sæsonen.

I sæsonens første hjemmekamp stod Morten Vium og co. over for Champions League-deltagerne Montpellier. Den kamp endte Ivry med at vinde 30-29, hvor Morten Vium stod for de 9 af Ivrys mål.

– Det var en fed oplevelse, især fordi det var sæsonens første hjemmekamp, plus det var første gang i 6 år klubben slog Montpellier, siger Morten Vium til HBOLD.dk.

Ivry er efter spillerunden i onsdags på 10. pladsen i ligaen, men hvad målsætningen er for resten af sæsonen, har Vium svært ved at fortælle.

– Vi har ikke rigtig sat en målsætning for sæsonen, men jeg synes vi har et godt hold og når alle nye spillere bliver integreret tror jeg på, at det kan blive rigtig godt. I den franske liga er der så mange virkelig gode hold, det er kun PSG som er niveauet over alle andre. Men efter min mening kan vi godt have ambitioner om en bedre placering end en 10. plads, men jeg tror bare, at vi satser på at komme så højt op som muligt, fortæller den danske højre fløj, som skiftede til Ivry forud for sæsonen fra Ribe-Esbjerg.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder