LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Mads O. Madsen

Michael Damgaard og Jannick Green fik vigtig derbysejr i Bundesligaen

Leipzig og SC Magdeburg tørnede søndag eftermiddag sammen i Bundesligaen.


Det var her et stort derby, hvor de to mandskaber plejer, at spille tætte opgør mod hinanden.


Det gjorde sig også gældende i søndagens opgør, hvor det til sidst var Jannick Green og Michael Damgaard der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.


De besejrede nemlig Leipzig med Patrick Wiesmach på holdkortet med 25-26 efter en pauseføring på 11-12 til Magdeburg-mandskabet.


Patrick Wiesmach markerede sig bedst i søndagens opgør, da han kom på tavlen 5 gange.


Michael Damgaard havde en svær kamp, hvor han skulle bruge 9 afslutninger til sine to scoringer.


Jannick Green fik hele kampen i målet, hvor han stod med en redningsprocent 26.


Efter den smalle sejr over rivalerne fra Leipzig, så var Magdeburg-træner, Bennet Wiegert, også godt tilfreds.


Han siger følgende til klubbens hjemmeside:


“Det var et typisk derby. Begge mandskaber kæmpede om hver centimeter. Kampen bar præg af fight fra starten af, og derfor var det heller ikke det flotteste håndboldspil, hvilket også betød, at der var mange fejl. Til slut havde vi heldet på vores side, men vi er også godt klar over, at vi kunne have rejst herfra uden point.”


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder