De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold hentede onsdag aften sæsonens fjerde ligasejr.
På hjemmebane tørnede Maik Machullas tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 5. spillerunde i Herreligaen.
I Sparekassen Danmark Arena var de to hold helt lige frem til stillingen 22-22, men herefter skruede værterne tempoet op og så sig aldrig tilbage.
Nordjyderne vandt opgøret med de overbevisende cifre 38-22 efter 17-17 ved pausen.
Se kampen i tal HER
Aalborg-fløjen Buster Juul gjorde comeback efter et længere fravær, og den 31-årige venstre fløj bidrog med 2 fuldtræffere.
Hør med i videoen herunder, hvor han sætter et par ord på kampen og sit comeback:




























