De forsvarende danske mestre fra Aalborg Håndbold fik lørdag eftermiddag en perfekt start på den nye ligasæson.
På hjemmebane tørnede Maik Machullas tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Ribe-Esbjerg HH, da de to mandskaber krydsede klinger i 1. spillerunde i Herreligaen.
I Sparekassen Danmark Arena kunne de 4.880 fremmødte tilskuere glæde sig over, at deres lokale helte løb med sejren, da de efter 60 minutters spil havde sikret sig 2 point.
Aalborg Håndbold vandt opgøret med cifrene 33-29 efter en pauseføring på 17-15.
Se kampen i tal HER
Hør med i videoen herunder, hvor Rishøjs Corner snakker med Aalborg-profilen Thomas Arnoldsen, som både sætter ord på lørdagens opgør og hvordan han ser holdet i denne sæson.





























