Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg-træner ærgrer sig over tabt sejr efter vildt straffekast-drama

Aalborg Håndbolds cheftræner Simon Dahl ærgrer sig over den tabte tomålsføring i 33-33-dramaet mod Paris Saint-Germain i Champions League.

Aalborg Håndbold var centimeter fra en perfekt Champions League-åbning, men måtte efter et dramatisk straffekast efter tid nøjes med 33-33 mod de franske mestre fra Paris Saint-Germain.

Efter at have været bagud 16-18 ved pausen vendte nordjyderne opgøret på hovedet i anden halvleg med fem scoringer i træk, hvilket skabte en tre-målsføring. I slutfasen slog gæsterne dog tilbage, og med Ferran Solés tiende scoring i de absolut døende sekunder slap franskmændene af sted med det ene point.

Aalborg-cheftræner Simon Dahl lægger ikke skjul på ærgrelsen over det glippede overtag i kampens slutfase:

“Fantastisk fight i en fantastisk kulisse. Jeg er skuffet over, at vi ikke fik de to point, når vi nu havde muligheden for det. Men også respekt til Paris; da de fik chancen, greb de den. Så ja, skuffet, men hvert eneste point er vigtigt. Ét point i dag, og nu skal der arbejdes videre,” siger cheftræner Simon Dahl til eurohandball.com.

Nyt setup kan få “Fåtale konsekvenser” ifølge Aalborg-træner Simon Dahl!
Allerede før PSG-kampen understregede Simon Dahl, at hvert eneste point kan få stor betydning i det nye Champions League-format med færre gruppekampe.

Aalborg – PSG i tal
Tallene fra premieren viser et Aalborg-hold, der vendte 16-18 ved pausen til en stærk anden halvleg, men alligevel måtte nøjes med 33-33.

Aalborg-profil med syv mål og seks assists i Champions League-drama
Aalborg var foran med tre mål i slutfasen, men PSG kæmpede sig tilbage, inden Ferran Solé udlignede på kampens sidste aktion.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder