Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Aarhus-klubber fusionerer: Vi er Aarhus Håndbold!

Ét navn. Én klub. Én by. Det nye navn skal samle byen og klubberne under ét tag.

Byens to håndboldflagskibe, Aarhus United og Aarhus HC, er nu forenet omkring vores håndboldfond og et stærkt kommercielt netværk under vores nye navn: Aarhus Håndbold.

Et navn, der ligger lige til højrebenet (eller hånden, hvis vi skal blive i håndbold-teminologien), men som alligevel er gennemtænkt og velovervejet, da det skal rumme alt det, vi er og gerne vil være i fremtiden. Navnet Aarhus Håndbold sammenfatter det vigtigste for os – nemlig byen og håndbolden.

Fonden skaber stærke rammer

Det nye navn og samlingen af de to klubber skaber et fællesskab, der står stærkt med Håndboldfonden i ryggen. For sammen med fonden kan vi mere – både sportsligt, kommercielt og for byen.

Sportsligt med et ambitiøst og professionelt setup, vores talentakademi og vores dedikerede stab. Kommercielt, fordi vi har en finger på pulsen i forhold til erhvervslivet i form af netværk og kommercielle partnerskaber, og ikke mindst for byen, fordi vi gennem fondens aktiviteter kan hjælpe det foreningsliv, der støtter og udvikler Aarhus på flere planer.

Ved at samle alt under ét tag kan elite og forening spille sammen i en højere enhed.

Med det nye navn og den nye brandidentitet kan vi for alvor begynde at se frem mod den kommende sæson med et fællesskab, som er stærkere end nogensinde.

Altid Aarhus – nyt payoff og ny kernefortælling

Sammen med det nye navn er der også skabt et payoff og en kernefortælling, der er med til at vise de tre kerneværdier for Aarhus Håndbold: at vi står på en fond, at vi er Aarhus, og at vi samler begge køn.

“Som ét samlet hold er vi et stærkt fællesskab. Et fællesskab for alle, uanset om du elsker håndbold eller bare elsker Aarhus. Side om side inspirerer og udvikler vi håndbold- og foreningsliv, talenter og kulturliv.

Som ét samlet hold med fælles rodfæste går vi nye veje for Aarhus. Unge som gamle, kvinder som herrer. Med fonden i ryggen står vi skulder ved skulder. Aldrig alene. Altid Aarhus.”


 


 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER