Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Afgjort efter tid: Kiel vandt vanvittig gyser

Eric Johansson sikrede THW Kiel en dramatisk 37-36-sejr over Rhein-Neckar Löwen på et straffekast efter slutsignalet. Se højdepunkterne fra opgøret.

THW Kiel sikrede sig torsdag aften en hæsblæsende sejr på 37-36 over Rhein-Neckar Löwen i en intens Bundesliga-klassiker, der først fandt sin afgørelse efter haluret havde lydt.

Foran over 10.000 tilskuere i Merkur Ostseehalle lignede det en pointdeling ved stillingen 36-36 med blot tre sekunder igen. Julian Köster tilkæmpede sig imidlertid et straffekast i absolut sidste sekund, hvorefter svenske Eric Johansson trådte frem og bombede bolden i nettet bag David Späth til ellevild jubel i hallen.

Opgøret bød på masser af offensiv kvalitet og dramatik, herunder et direkte rødt kort til gæsternes Kentin Mahé midtvejs i anden halvleg samt en afgørende indsats af Andreas Wolff mellem stolperne for værterne. Johansson sluttede som kampens store helt med syv scoringer for Kiel.

Du kan se de vigtigste aktioner, de store redninger og den dramatiske afslutning fra Bundesliga-braget i videoen herunder.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder