Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Afvist af stjernetrænere: Rumænien i forhandlinger med tysk legende

Filip Jicha har afvist det rumænske herrelandshold på grund af økonomi, og forbundet forhandler nu med tyske Uwe Gensheimer, skriver GSP.

Det rumænske herrelandshold i håndbold har stået uden landstræner siden april, og forbundet (FRH) kæmper en desperat kamp mod uret for at finde en profil før starten på EM-kvalifikationen i november.

Det rumænske sportsmedie Gazeta Sporturilor (GSP) erfarer, at forbundspræsident Bogdan Voina har rettet henvendelse til en række prominente navne i international håndbold, men hidtil er blevet mødt af lutter afslag.

Det mest markante emne på blokken har været den 44-årige tjekke Filip Jicha, der forlod cheftrænerposten i THW Kiel i sommer og fortsat står uden kontrakt.

En aftale med den tidligere Champions League-vinder er dog faldet til jorden af økonomiske årsager. Jicha krævede angiveligt en månedsløn i omegnen af 20.000 euro (knap 150.000 kroner) foruden en tiltrædelsesbonus – beløb, der langt overstiger det rumænske forbunds budget.

Efter forgæves forsøg på at tilknytte franske kapaciteter som Guillaume Gille og Patrice Canayer har Bogdan Voina nu rettet blikket i en ny retning.

Ifølge kilder tæt på processen forhandler det rumænske forbund i øjeblikket med den tyske legende Uwe Gensheimer (39 år). Den tidligere verdensklassefløj stoppede den aktive karriere i 2024 og bestrider i dag rollen som sportsdirektør hos Rhein-Neckar Löwen.

Rumænien møder Frankrig, Polen og Letland i den forestående EM-kvalifikation, hvor første opgave venter i starten af november.

Efter 16 år er det slut: Storklub skiller sig af med ikon
Filip Jícha blev denne sommer fritstillet af THW Kiel efter 16 år som spiller og træner i klubben – og står dermed uden klub, mens Rumænien nu har forsøgt at lokke ham til landstrænerjobbet.

Kiel afslører: Var tæt på at beholde fyret træner
THW Kiel var faktisk tæt på at fortsætte med Filip Jícha, men klubbens ledelse manglede den sidste sikkerhed og valgte i stedet et trænerskifte efter den skuffende sæson.

Kiel-boss taler ud efter drømmedebut: Derfor var trænerfyring nødvendig
Kiels direktør Viktor Szilagyi har siden forklaret, hvorfor klubben valgte at sige farvel til Filip Jícha og erstatte ham med Børge Lund – beslutningen der gjorde tjekken ledig på trænermarkedet.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder