Den norske cheftræner Børge Lund fik en drømmestart i spidsen for THW Kiel, da den tyske storklub åbnede Bundesliga-sæsonen med en overbevisende sejr på 35-27 over TBV Lemgo Lippe.
I pausen af opgøret satte Kiels administrerende direktør, Viktor Szilagyi, over for tv-stationen Dyn ord på, hvorfor klubben valgte at afbryde samarbejdet med Filip Jícha og overlade tøjlerne til den tidligere Kiel-spiller:
“Min erkendelse var, at vi var nødt til at skifte ud på trænerpositionen. Selvom det selvfølgelig gjorde personligt ondt, fordi vi havde andre mål – også fælles mål – så mener jeg, at det var nødvendigt,” forklarede Szilagyi.
Imponerede med skarp analyse
Ifølge direktøren var det hverken Lunds fortid som spiller i klubben eller en hurtig tilvænning, der blev afgørende, men derimod nordmandens præcise syn på holdets udviklingspunkter:
“Lund adresserede i de første samtaler præcis de punkter, hvor vi som klub også så behov for nye impulser og tilgange. Det betyder ikke, at man skal vende op og ned på alt, men nogle gange har man det samme mål, som man blot skal nå på en anden måde,” lød det fra Szilagyi, som tilføjede:
“Det var ikke kun nyindkøbene, der skulle orientere sig på ny, men reelt hele truppen. Jeg havde ikke regnet med, at vi på dette område allerede ville være så langt.”
Officielt: Norsk trænerprofil er ny cheftræner i storklub
Børge Lund blev hentet ind som manden, der skal stå i spidsen for Kiels genstart. Viktor Szilagyi fremhævede allerede ved ansættelsen nordmandens arbejde i Elverum og evne til at udvikle spillere.
Efter 16 år er det slut: Storklub skiller sig af med ikon
Filip Jícha måtte forlade Kiel efter en historisk skuffende sæson. Dengang pegede klubben på den sportslige udvikling som årsagen til det markante brud.
Kiel afslører: Var tæt på at beholde fyret træner
THW Kiel var faktisk tæt på at fortsætte med Jícha. Men ledelsen manglede den sidste overbevisning og frygtede at falde tilbage i de samme mønstre.





























