Anna Kristensen og Ferencváros får søndag mulighed for at slå tilbage mod Team Esbjerg i Champions League. Den danske landsholdsmålvogter mener, at ungarerne skal levere en mere fysisk og energisk indsats end i klubbernes første møde.
For Kristensen blev sidste uges opgør i Esbjerg et særligt gensyn. Efter sommerskiftet til Ferencváros vendte hun for første gang tilbage til sin tidligere klub som modstander og mødte mange gamle bekendtskaber.
Det blev dog ikke den sportslige oplevelse, hun havde håbet på.
I et interview på Ferencváros’ hjemmeside peger den 26-årige målvogter på de områder, der skal forbedres inden søndagens returopgør:
“Vi skal starte kampen meget mere beslutsomt, for på det punkt var Esbjerg os overlegne. Vi skal være hårdere i duellerne og rette op på mange småting. Taktisk fulgte vi med dem, men denne gang manglede vores spil kraft og energi. Vi tror på, at vi på hjemmebane får den ekstra energi fra Ferencváros-fansene.”
Kristensen skiftede til Budapest efter flere år i dansk klubhåndbold. Ferencváros blev hendes første udenlandske klub, og hun er særdeles tilfreds med beslutningen.
Hun fremhæver både samarbejdet med den ungarske landsholdsmålvogter Blanka Böde-Bíró og den særlige atmosfære omkring storkampene mod rivalerne fra Győr.
Den danske målvogter fortæller samtidig om den hårde konkurrence på landsholdet, som tidligere har kostet hende deltagelse ved store slutrunder. Blandt andet var hun ikke med ved OL i Paris i 2024.
På klubplan er ambitionerne med Ferencváros til gengæld klare. Kristensen og hendes holdkammerater går efter sejre i samtlige turneringer, de deltager i.
Dansk stjerne tager skattekaos med ro
En omfattende skatteændring i Ungarn kan ramme landets største håndboldklubber hårdt. Anna Kristensen fortæller, hvem der skal betale den ekstra regning i Ferencváros.
Esbjerg-koryfæ splittet mellem ægtemand og hjerteklub
Lotte Haandbæk holder normalt med Team Esbjerg, men da ægtemanden Jesper Jensen stod på modstandernes trænerbænk, blev følelserne sat på en usædvanlig prøve.
Anna Kristensen topper Champions League – se de 10 bedste målmænd på redningsprocent
Den danske landsholdsmålvogter har overhalet konkurrenterne i Champions League. Se tallene bag førstepladsen og placeringerne for Katharina Filter, Sandra Toft og de øvrige målvogtere.




























