Det catalanske håndboldforbund har offentliggjort datoer og tidspunkter for semifinalerne og finalerne i den catalanske Super Cup.
På herresiden skal Fraikin BM Granollers i aktion den 20. august klokken 20.00, hvor holdet møder Handbol Sant Joan Despí i Poliesportiu Salvador Gimeno.
Barcelona spiller sin semifinale dagen efter. Her venter Fundació Handbol Sant Vicenç den 21. august klokken 21.00 i Pavelló Can Cases i Martorell.
Finalen spilles den 24. august klokken 20.30 i Pavelló del Parc Dalmau i Calella.
Samme arena danner tidligere på dagen rammen om kvindernes finale, som begynder klokken 18.15.
Begge finaler bliver vist direkte på Esport3.
På kvindesiden mødes FH Sant Vicenç og Lleida HC den 21. august klokken 19.00, mens Handbol Mataró og KH-7 BM Granollers spiller samme aften klokken 21.00.
Barcelona går ind til den kommende sæson som forsvarende mester i blandt andet den catalanske Super Cup efter en sæson, hvor klubben vandt samtlige syv titler, den deltog i.





























