LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Frederik Zacho

Coolshop-stifter bliver ny bestyrelsesformand for Aalborg Håndbold

Milliardæren Eigild B. Christensen, som blandt andet tidligere har været ejer af virksomhederne E-Komplet, Color Print og medejer af Neas Energy, hvilket er blevet solgt videre for store millionbeløb, overdrager nu sit formandspost af Aalborg Håndbold videre.

Eigild B. Christensen har siden 2011 været bestyrelsesformand og har haft majoritetsandelen af ejerskabet af Aalborg Håndbold. Nu overdrager han formandsskabet til Coolshop-stifteren Mark Nielsen. Han overdrager dele af hans ejerskab af Aalborg Håndbold til Mark Nielsen, så de nu er ligeværdige ejere af klubben. Men Eigild B. Christensen vil stadigvæk være bestyrelsesmedlem i klubben. Det oplyser Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen oplyser Eigil B. Christensen:

“Det har været en spændende rejse at være en del af Aalborg Håndbolds udvikling fra de første skridt i 2011 til i dag at være en af verdens førende håndboldklubber. Men nu er tiden moden til at lade nye kræfter tage over, og jeg er utrolig glad for, at Mark har sagt ja til at påtage sig formandsposten”.

Den nye bestyrelsesformand, Mark Nielsen, har store forhåbninger til den nordjyske klub:

"Siden jeg blev en del af ejerkredsen i 2018, har mit engagement i Aalborg Håndbold kun vokset sig stærkere. Selvom vi allerede har markeret os med syv danske mesterskaber, stræber vi efter et endnu større mål: At blive verdens bedste håndboldklub - både på og uden for banen".

Aalborg Håndbold nævner at den nuværende ejerkreds fortsat vil arbejde tæt sammen med Jan Larsen om klubbens videre udvikling.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder