Andreas Wolff var en afgørende faktor, da Tysklands herrelandshold i håndbold lørdag aften besejrede Norge. Med 22 redninger og flere spektakulære indgreb satte den tyske målmand sit tydelige præg på kampen, hvor især én detalje igen stjal opmærksomheden: det karakteristiske udfald med det ene ben løftet højt i vejret.
Den såkaldte signaturredning er efterhånden blevet et fast indslag i Wolffs spil. Alligevel bliver modstandernes skytter ved med at gå i fælden, selv om udfaldet kommer tidligt og efterlader begrænsede afslutningsmuligheder. Det undrer den danske målmand Emil Nielsen.
“Han er utrolig dygtig til det, men jeg har aldrig kunnet forstå, hvorfor man bliver ved med at brænde, fordi han gør det så tidligt,” siger Emil Nielsen til TV2 Sporten.
Wolffs timing og mod i situationerne gør, at afslutterne ofte tvinges til at træffe en beslutning, før de reelt har overblik. Set fra tv-vinklen kan udfaldet virke voldsomt, men netop den konsekvens og gentagelse er med til at gøre redningen så effektiv.
Ifølge Nielsen er det imponerende, at Wolff bliver ved med at udføre udfaldet på samme måde, uden at modstanderne i større grad formår at justere deres afslutninger. Det er ikke nødvendigvis bevægelsen i sig selv, men tidspunktet, der skaber presset.
Med præstationen mod Norge understregede Andreas Wolff endnu en gang, hvorfor han regnes blandt verdens bedste målmænd. Og selv om signaturredningen efterhånden er velkendt, ser den fortsat ud til at fungere – til frustration for skytterne og til undren for kollegerne på målmandsposten.
