Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nico Gam

Gidsel fortsætter storformen: Berlinerne avancerer efter pokaldrama

Füchse Berlin avancerede onsdag aften til 1/8-finalen i den tyske pokalturnerning, og igen brillerede Mathias Gidsel med 10 mål.

Onsdag aften skulle Füchse Berlin forsøge at avancere til ottendedelsfinalerne i den tyske pokalturnering, da danskerklubben fik besøg af Frisch Auf Göppingen. Berlinerne var i førersædet fra første minut, og var sågar foran med 8 mål midtvejs i anden halvleg. En særdeles målrig kamp skulle dog først blive afgjort i de døende minutter, og Gidsel, Andersson og co. kunne sikre sig avancement med en 37-36-sejr. Topscorer for Füchse Berlin blev endnu en gang Mathias Gidsel med 10 mål.

Füchse-cheftræner Jason Siewert var meget tilfreds med store dele af kampen, men ærgrer sig specielt over slutfasen. 

"Vi havde alt under kontrol i første halvleg. Men vi formåede ikke at trække yderligere fra ved plus fire og lod Göppingen holde sig inden for rækkevidde. Vi så ud til at have alt under kontrol indtil det 50. minut. Så fejlede vi for ofte i slutfasen, og kampen blev helt åben igen", siger Siewert til klubbens hjemmeside.

Udover Gidsel fik Lasse Andersson også vist sig godt frem med 7 mål. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER