Helle Thomsen taber dansk træner-duel
På hjemmebane tørnede Helle Thomsens tropper sammen med ungarske FTC-Rail Cargo Hungaria, som har Allan Heine ved roret.
I en tæt affære var de ungarske gæster stærkest og klogest til sidst, og kunne efter 60 minutters spil rejse hjem med to vigtige point i bagagen.
FTC-Rail Cargo Hungaria vandt opgøret med cifrene 28-26 efter at have været bagud med 15-16 ved pausen.
Se kampen i tal HER
Helle Thomsen ærgrer sig over, at de ikke kunne holde fast, da det gjaldt. Hun sagde følgende til EHF efter kampen:
”Tillykke til FTC! Jeg synes, det var en fantastisk kamp, men jeg tror, de var klogere end os i sidste ende. Jeg tror, at de dobbelte to minutters udvisninger betød meget, og det er svært at komme tilbage, især med målmanden i god form. Vi viste holdånd i dag, vi viste kampånd. Jeg synes, vi fortjente et point, men de var klogere til sidst”.
Rumænernes næste chance for europæiske point er på søndag, når de møder ungarerne igen – denne gang i Budapest.
Se højdepunkterne fra søndagens kamp i videoen herunder: