Den tyske landstræner Alfred Gislason er blevet tildelt en helt særlig anerkendelse fra sit hjemland.
Den 66-årige islandske succestræner har modtaget den prestigefyldte eksportpris fra Islands præsident, som hylder hans store triumfer på den internationale håndboldscene og hans banebrydende rolle som døråbner for andre islandske toptrænere i udlandet.
Hæderen kom bag på landstræneren selv, der udtrykte stor taknemmelighed over for den islandske tv-station RUV.
“Det var naturligvis en stor overraskelse for mig. Jeg er utrolig stolt over at have modtaget denne pris, og det faktum, at juryen har udvalgt mig til at styrke Islands omdømme i udlandet, betyder meget for mig. Det viser måske, at jeg har gjort en hel del rigtigt,” lød det fra Alfred Gislason.
Som aktiv spiller vandt han to tyske mesterskaber med TUSEM Essen og pokaltitler i både Tyskland og Spanien med Bidasoa Irun, før han for alvor skabte en trænerkarriere af historiske dimensioner med stribevis af trofæer for SC Magdeburg, VfL Gummersbach og THW Kiel.
“Jeg har aldrig talt titler. Når man arbejder frem mod et mål og når det, står det næste mål allerede klar med det samme, så man befinder sig i en form for hamsterhjul. Min søn lagde det hele sammen, og jeg var virkelig overrasket over, hvor godt det egentlig er gået,” konstaterede den hædrede trænerlegende.
På et punkt adskiller Nikolaj Jacobsen sig fra de andre
Alfred Gislason er langt fra den eneste islænding, der har sat et markant aftryk på international håndbold. Ved EM 2026 stod hele tre af de fire semifinalister med en islandsk landstræner på bænken.
Medie afslører: Tyskland tæt på landstrænerafklaring
Gislasons succes med det tyske landshold kan også føre til flere år på posten. I maj pegede tyske oplysninger på en forlængelse helt frem til OL i Los Angeles i 2028.
Magnus Landin var bange for manden, Danmark står overfor i aften
Alfred Gislasons enorme autoritet har også gjort indtryk på danske profiler. Magnus Landin har fortalt, hvordan islændingens meritter og særlige aura ligefrem gjorde ham nervøs som ung spiller i THW Kiel.




























