Og netop den ro forsøger han også at give videre til holdkammeraterne.
Møller fortæller, at han har lært at navigere i de store følelser, der kan fylde både krop og hoved før vigtige kampe, og at det især handler om at forstå presset.
– Jamen, følelserne for mig er, at de andre siger jo også, at jeg på det punkt, derfor er jeg den ældste, der er med, og mest rutineret, siger de jo, fordi jeg har så godt styr på mit spændingsniveau til kampe og inden kampe, siger Kevin Møller til HBOLD.dk.
Han prøver ofte at minde de mere nervøse spillere om, at presset ikke kun er negativt.
– Jeg går også gerne rundt og fortæller de andre, som er nervøse, at det er et kæmpe privilegie at have sådan en pres på skuldrene, fordi vi er så dygtige, så kommer presset. Det ville være værre, hvis vi var underdog, så ville der ikke være noget pres på samme måde.
Det er ikke noget, han tager en enkelt spiller til side for at sige. I stedet bliver det ofte nævnt i omklædningsrummet eller i fællesrummet, hvor spillerne mærker stemningen bygge sig op.
– Nej, det er slet ikke noget særligt. Det er mere sådan, der lige bliver sagt i det åbne rum, og så kan folk jo vælge at bruge det eller ej, eller folk tænker, man er et fjols, hvis jeg siger nogle håbløse ting.
Men Møller oplever samtidig, at der er brug for at få sagt tingene højt – og at det kan hjælpe, når nervøsiteten rammer.
– Det er dejligt at vide sådan en som Mads Svane, han var måske lidt mere nervøs i dag, end han har været længe. Han sagde i hvert fald, at han var glad for at have noget støtte i hele holdet, ikke kun i mig.
Selvom Kevin Møller har været med til flere store triumfer, har han svært ved at sammenligne oplevelserne her og nu. Han tror først, det bliver tydeligt senere i karrieren.
– Det er svært at sammenligne lige nu, men jeg tror, det er noget, jeg skal kigge tilbage på, når karrieren er slut. Og så vil jeg nok også fortryde og ærgre mig over, at man måske ikke har nydt det nok i øjeblikket.
Derfor forsøger han også at minde sig selv om at nyde det.
– Jeg plejer også at sige, at den seneste titel, det er den skønneste titel. Og så lever man lidt videre på det, indtil man forhåbentlig kan vinde en ekstra.
Opmærksomheden omkring landsholdet er massiv, og for Møller er det stadig specielt, når selv toppen af Danmark støtter op.
– Meget surrealistisk. Fordi i vores øjne er vi jo bare håndboldspillere. Vi lever af vores egen drøm.
Han understreger, at det kan være svært at forstå, at store personligheder vælger at bruge tid på at følge og støtte holdet.
– Som små drenge og drengerøvere jubler rundt i og leger med. Det er meget surrealistisk.



























