Landsholdet reagere på erstatning for Mikkel Hansen
Mikkel Hansen kender vi alle sammen efter den lange og flotte karriere, som han kan skrive på sit CV. Mange store titler er det blevet til og endda en kåring som verdens bedste. Men når vi ser ham i studiet efter kampene, er det en meget reserveret og indadvendt person, vi ser.
Holdkammeraterne fra det danske landshold kan fortælle, at bag kulisserne er han en helt anden og faktisk en af dem, som fylder mest i truppen.
“Mikkel har altid været lidt reserveret udadtil og tilbagetrukket over for medier. Men bag kulisserne er Mikkel en af dem, der fylder allermest og snakker allermest. Han er lige så dum at høre på som alle os andre”, fortæller Mathias Gidsel til TV2 Sport.
Mikkel Hansen kommer til at efterlade et stort hul i den danske trup, og det er der flere, som mener. Han fylder meget på og udenfor banen, og det bliver et tomrum, som bliver rigtig svært at udfylde.
“Vi kommer til at savne Mikkels humør. Jeg ved godt, at når han taler med pressen, er han meget formel og snakker ikke så meget. Men når vi er inden for det, vi kalder husets fire vægge, så plaprer han jo løs hele tiden”, siger landstræneren til TV2 Sport.
Holdet er også enige om, at Mikkel ikke skal erstattes, men det hul, som han efterlader, skal de prøve at se, om de kan lukke, selvom det bliver en meget svær opgave for landsholdet.
I morgen spiller det danske herrelandshold kvartfinale ved OL, hvor de møder Sverige. Denne kamp kan potentielt blive Mikkel Hansens sidste håndboldkamp, hvis det danske landshold ikke vinder og spiller sig i semifinalen. Kampen spilles kl. 17.30.