Silkeborg-Voel KFUM A/S gennemfører flere ændringer i bestyrelsen som led i klubbens næste udviklingsfase.
Efter at have opbygget et solidt sportsligt og økonomisk fundament vil klubben nu skærpe indsatsen inden for branding, marketing og relationel udvikling.
“Vi har gennem de seneste år arbejdet målrettet på at skabe et stærkt sportsligt og økonomisk fundament. Det arbejde er lykkedes. Derfor er det naturlige næste skridt at styrke vores relationelle udvikling, så vi kan skabe endnu mere værdi for vores partnere, tilskuere, frivillige og hele lokalområdet,” siger bestyrelsesformand Mogens Steffensen til klubbens hjemmeside.
Rasmus Risvig Hansen udtræder af bestyrelsen efter eget ønske, men fortsætter i en ny rolle med fokus på akkvisitive opgaver og procesunderstøttelse af bestyrelsens udviklingsarbejde.
“Rasmus har været en meget værdifuld del af bestyrelsesarbejdet. Vi er derfor rigtig glade for, at han fortsætter i en rolle, hvor hans store engagement, netværk og kommercielle kompetencer kommer endnu mere i spil,” siger Mogens Steffensen.
Samtidig indtræder Jan Facius og Gitte Nordskov Balling i bestyrelsen.
Jan Facius skal bidrage med erfaring inden for ledelse, strategi og forretningsudvikling, mens Gitte Nordskov Balling kommer med kompetencer inden for branding, kommunikation, sponsorarbejde og eventmanagement.
“Vi har været meget bevidste om, hvilke kompetencer der skal bringe Silkeborg-Voel videre. Jan Facius og Gitte Nordskov Balling supplerer den eksisterende bestyrelse særdeles godt,” siger bestyrelsesformanden.
Den tidligere bestyrelsesprofil Mark Andersson fortsætter desuden som finansiel rådgiver for bestyrelsen.
Ændringerne trådte i kraft den 1. august 2





























