De danske håndboldherrer, der aktuelt sidder på både OL-, VM- og EM-titlen, tager onsdag aften imod Spanien i Jyske Bank Boxen i EHF EURO Cup. Opgøret markerer et gensyn med en mangeårig rival, som er i fuld gang med at genopbygge truppen frem mod EM 2028 på spansk grund.
Selvom Spanien skuffede ved EM 2024 og blev nummer 11 i 2026, har landstræner Nikolaj Jacobsen stor respekt for den udvikling, modstanderne har gennemgået under Jordi Ribera:
“Spanien imponerede mig virkelig ved europamesterskabet. De har været igennem et generationsskifte og har allerede rykket sig meget. De har mange strenge at spille på og er utrolig dygtige til at tilpasse sig undervejs i kampene. Jeg har enorm respekt for Jordi Ribera og det arbejde, han har leveret, og jeg forventer, at Spanien vil være helt oppe og kæmpe med om topplaceringerne ved det kommende verdensmesterskab. De bliver en særdeles spændende og udfordrende modstander at møde.”





























