Odense-træner: Jeg tror ikke, jeg vil savne den daglige træning
DET LÆSER DE BESØGENDE PÅ EUROPAMESTER LIGE NU
Team Esbjerg - Ringkøbing Håndbold i tal 1Skanderborg Håndbold - Odense Håndbold i tal2GOG overgår Aalborg på transferliste3Fire bud på en ny Odense Håndbold-træner4Ikast Håndbold - Aarhus United i tal5Ungarsk kvindehåndbold er en kæmpe succeshistorie6Oskar Vind overvejer lokkende tilbud fra udlandet 7Hvem er mon bedst til at kaste straffekast i Danmark?8Månedens hold i Norge: To legender og to kæmpe talenter udvalgt9Magdeburg i VM-finalen for fjerde gang i træk10
Ditte HansenI går 11:07
Officielt: Ole Gustav Gjekstad er ny landstræner for Norge
Odense-træneren har skrevet en kontrakt med forbundet frem til sommeren 2029.
Fra 1. januar bliver Ole Gustav Gjekstad landstræner for Norges kvindelandshold med en kontrakt, der løber til 30. juni 2029.
“Det er et privilegium og en ære at få lov til at træne det norske landshold. Thorir og hans hold har opnået fantastiske resultater over en lang periode, så der er store sko at udfylde. Jeg ser frem til at arbejde med opgaverne og kompleksiteten, der er forbundet med et landshold. Det bliver meget spændende”, siger han i en pressemeddelse.
Fra nytår og resten af sæsonen 2024/25 skal Gjekstad i en overgangsperiode kombinere jobbet som hovedtræner i Odense med stillingen som landstræner.
Gjekstads to første samlinger med holdet finder sted i marts og april 2025. Inden da vil træneren lave en grundig analyse:
“Først og fremmest skal jeg have en god snak med Thorir, teamet, spillerne og nøglepersoner i forbundet for at få det store billede og få mere information, end jeg har nu. Planen er at bevare meget af det eksisterende, og så må vi se, hvad der bliver nyt – det ved jeg ikke, før jeg har lavet en grundigere analyse”, siger Gjekstad.
Træneren er "meget glad" for at starte i sit nye job, men indrømmer samtidig, at det er lidt vemodigt at forlade Odense.
“Det har været en fantastisk klub at være i”, siger han.
Som træner i flere skandinaviske topklubber har Gjekstad haft tæt dialog og samarbejde med Hergeirsson. Begge er optaget af at skabe et fælles fundament i de hold, de leder.
“Jeg går meget op i kultur – at holdet skal have en god præstationskultur og forstå, hvad der ligger i det. Det kræver hårdt arbejde som fundament, at tage de tunge løft og sikre, at alle forstår betydningen af at være en del af et hold”, siger Gjekstad, der ser positivt på overgangen fra daglig træning til relativt få samlingsdage.
“Jeg har stået på banen i mange år, så jeg tror ikke, jeg vil savne den daglige træning. Jeg glæder mig til at arbejde mere overordnet i en periode. Det bliver vigtigt at have god dialog med klubberne og trænerne og sikre, at spillerne bliver fulgt op på. Det er en anden måde at følge op på end i en klub, hvor man ser dem hver eneste dag. Det bliver spændende”, siger Gjekstad.