Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Per Johansson afviser rygter om cheftrænerjobbet i Odense Håndbold

Gyørs svenske cheftræner Per Johansson afviser klart rygterne om et muligt skifte til Odense Håndbold, der fortsat leder efter en afløser for Jakob Vestergaard.

Per Johansson har ingen planer om at overtage cheftrænerposten i Odense Håndbold. Den svenske træner for Győr Audi ETO KC har selv taget afstand fra spekulationerne om et muligt skifte til den danske klub.

Odense er fortsat på jagt efter en ny cheftræner efter fyringen af Jakob Vestergaard, og flere navne har været bragt i spil som mulige afløsere.

Blandt kandidaterne har særligt norske Steffen Stegavik flere gange været nævnt, men også Per Johansson har tilsyneladende været et emne i forbindelse med den ledige stilling.

Nu har svenskeren valgt at reagere på rygterne i en kommentar på Gyørs officielle Facebook-side.

Her gør han det klart, at han ikke har været tæt på et skifte til Odense.

“Der har været mange rygter om Odense og mig. Jeg vil gerne slå fast, at jeg aldrig på noget tidspunkt har været i nærheden af at skifte til den klub! Jeg er cheftræner i ETO, og ETO er mit hold! Sådan er det,” lyder det fra Per Johansson.

Se Facebook-opslaget fra Győr herunder.

https://www.facebook.com/gyoriaudietokcofficial/posts/pfbid02x2SQZLavndeoDJAEkZ3YSDL6BSk8cyoLqDv23sPss59MGDBRP1fjz29kNgVvH49dl

Medie erfarer: Det er Odense Håndbolds nye cheftræner
TV 2 Sport peger på en norsk cheftræner som en varm kandidat til Odense-jobbet, men klubbens direktør vil endnu ikke bekræfte, at en aftale er på plads.

Odense-chef sender klart signal til ledelsen – bliver han cheftræner?
Mark Strandgaard har fået spillertruppens opbakning i sin midlertidige rolle, og nu fortæller han selv, hvor langt hans ambitioner om cheftrænerjobbet rækker.

Györ-træner efter stort drama: – Kvindehåndbold har brug for det her
Győr kom bagud 3-7 mod rivalerne fra FTC, inden et dramatisk topopgør endte 30-30 og fik Per Johansson til at komme med en markant vurdering.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder