Op til denne sæson skrev TM Tønder Håndbold kontrakt med Kasper Knudsen, som kom til klubben fra IK Skovbakken, hvor han var en profil. Sportschef Steen Thomsen har været meget begejstret for Kaspers første halvsæson i TM Tønder:
”Kasper har allerede efter sin første halvsæson markeret sig som en meget vigtig brik på det hold, vi er i færd med at bygge op. Derfor skal der heller ikke herske tvivl om, at vi ret hurtigt fik et ønske om at tilbyde Kasper en forlængelse af den nuværende kontrakt for derigennem at kvittere for den indsats, han indtil videre har leveret.
Fra den første dag i TM Tønder har Kasper udvist en stor vilje og gejst under træning og i kamp. Han har en særdeles god indstilling til opgaverne og han har hurtigt markeret sig som en central spiller, hvor han især i forsvaret og i contrafasen har påtaget sig et stort ansvar, når han på sin karakteristiske måde og med et stort overblik ”driver” bolden i contraen. Han går altid forrest, når der skal fightes og han viser en udstråling, som har gjort ham populær blandt klubbens fans. Han stiller store krav og har store forventninger til sig selv og sine medspillere, hvilket han ikke ligger skjul på. Han har efter vores vurdering forudsætningerne for at udvikle sig yderligere over de kommende år såvel som håndboldspiller som person.
Kaspers performance har til dato således været rigtig stærk. Man er således aldrig i tvivl om, at man får en 100% indsats uanset, om det hedder træning eller kamp. Ved siden af sit stærke og overbevisende spil i defensiven har han også scoret 34 gange, ligesom han har leveret rigtig mange målgivende assists til sine medspillere. Vi er ikke tvivl om, at Kasper har et stort udviklingspotentiale, som vi ser frem til i fællesskab at forløse over de kommende sæsoner.
Kasper har ligesom mange af sine håndboldkammerater valgt at bosætte sig i Tønder, hvordan han til dagligt ved siden af håndboldspillet er ansat hos en klubbens Projekt 26 partnere, Kjelkvist A/S.
Kasper Knudsen udtaler:
”Jeg har nydt det første halve år, jeg har haft her i Tønder, derfor har jeg også valgt at forlænge min kontrakt med TM Tønder.





























