Nu reagerer Barcelona-træner på Emil Nielsen-rygte
Onsdag kom det frem, at den danske stjernekeeper, Emil Nielsen, muligvis er på vej til Veszprém fra sommeren 2026. Rygterne går på, at FC Barcelona har tilbudt Nielsen en kontraktforlængelse, som han har afslået, til fordel for et bedre tilbud fra Veszprém.
Læs også: Vildt rygte: Emil Nielsen forlader FC Barcelona
FC Barcelonas træner, Carlos Ortega, blev på et pressemøde forud for torsdagens opgør mellem Aalborg Håndbold og FC Barcelona, spurgt ind til rygtet:
“Nyhederne, der kommer ud, er uundgåelige, men vi skal fokusere på kampen. Jeg ved, at klubben har gjort en kæmpe indsats for at lave det bedst mulige tilbud og matche den bedst betalte i klubben. Og jeg kan også sige, at klubben med 12 Champions-titler er os – der er ikke nogen andre. Derefter er det op til hver enkelt at vælge. Jeg tror, klubben har gjort alt, hvad de kunne, og til sidst træffer folk deres egne beslutninger. Tiden vil vise det,” sagde Barcelona-træneren, i følge TV2 Sport, på pressemødet.
Carlos Ortega afviser dermed ikke rygtet om Emil Nielsen, der kom til FC Barcelona fra Nantes i 2022.