Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Regionsrådsformand bliver ny administrerende direktør i Dansk Håndbold

Forbundet styrker administrationen med yderligere en direktør, der indtræder 1. oktober.

Der er nu sat navn på den nye direktør i DanskHåndbold. Valget er faldet på Heino Knudsen, der indtil nu har været regionsrådsformand i Region Sjælland.

Formand for DanskHåndbold, Morten Stig Christensen, er enormt glad for at få en så stærk profil som ny direktør. I en pressmeddelse udtaler han:

- Vi er begejstrede og fulde af forventninger til at få Heino med ombord. Hans erfaring med at samle folk og skabe enighed er nøglen til at styrke vores fællesskab. Med Heino som en del af holdet er jeg sikker på, at DanskHåndbold vil blive yderligere styrket og klædt på til fremtiden. 

Et nyt arbejdsliv begynder
For Heino Knudsen bliver det nye job et markant arbejdsskift, når mere end 10 år i politik bliver byttet ud med direktørstolen i DanskHåndbold – et sted hvor forretning, elitesport, kommercielle vilkår og udvikling af håndbold for alle årgange er en del af hverdagen, men hvor politik trods alt også spiller en rolle.

DanskHåndbolds foreninger, udvalg og regionale bestyrelser danner rammen om det politiske bagland, hvor medlemmer vælges for en periode og i samspil med ansatte i DanskHåndbold skal sikre udbredelsen og udviklingen af håndbolden med begejstring, tillid og i fællesskabets ånd. Derfor er det ikke helt nyt land, Heino Knudsen skal betræde,

- Jeg glæder mig helt vildt. Det arbejde jeg skal i gang med er alt, hvad jeg drømmer om og kunne håbe på. Der er ingen tvivl om, at jeg bærer mange gode erfaringer med mig fra min tid i regionen, men jeg ved også, at jeg har noget at lære. Det er derfor med den største begejstring og en stor portion ydmyghed, at jeg sætter mig i stolen hos DanskHåndbold, siger Heino Knudsen.

Det nye job betyder også, at Heino Knudsen trækker sig som folketingskandidat.

Direktionen i DanskHåndbold har de sidste par år udelukkende bestået af Henrik M. Jacobsen som administrerende direktør. Tidligere var Morten Stig Christensen også en del af direktionen, før han blev formand for bestyrelsen i DanskHåndbold.

I denne periode har der været fokus på at udvikle og udrulle en helt ny struktur for DanskHåndbold, som kunne skabe et stærkere fællesskab mellem håndboldens regioner og hovedadministrationen i Brøndby. Dette er nu på plads i form af fire nye regioner, og derfor har man igen valgt at styrke administrationen med en direktør yderligere.

Det betyder, at når Heino Knudsen 1. oktober starter som ny administrerende direktør, fortsætter Henrik M. Jacobsen som direktør.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER