Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jeanette Hedegård Jespersen

Sebastian Henneberg med flot gestus til skadet holdkammerat

Efter onsdag aftens tredje og afgørende semifinaleopgør mellem Fredericia HK og Ribe Esbjerg HH hyldede Fredericia-profil Sebastian Henneberg sin skadede holdkammerat Jonas Langerhuus.

Efter kampen iklædte Henneberg sig nemlig en spillertrøje, hvor der på maven stod “Langerhuus” og et stort 10-tal, som er det nummer, Jonas Langerhuus har haft i Fredericia HK. 

Jonas Langerhuus har været tvunget til at indstille sin karriere efter indeværende sæson. Derfor ønskede Henneberg at være med til at hylde Langerhuus: 

“Det er vigtigt, at vi husker hinanden, og Jonas, som desværre har måttet stoppe karrieren nu her på grund af skader, har været med i store dele af sæsonen, og det er vigtigt, at man husker. Jeg selv har om nogen været igennem noget, som har været tæt på karrieretruende. Så det er vigtigt, at vi husker sådan nogle ting,” udtaler Henneberg til TV2 Sport, som selv i sin tid i Aalborg Håndbold har været ramt af alvorlige knæskader. 

Om Fredericias sæson udtaler Henneberg følgende: 

“Det er lidt uvirkeligt. Jeg er stolt af mig selv, og jeg er stolt af holdet. Jeg tror ikke, at der var mange, der inden sæsonen troede på, at vi ville stå her nu. Internt har vi holdt snuden i sporet gennem hele sæsonen, troet på det, og jeg synes, at vi har spillet en fantastisk sæson. Det er utroligt, at vi står her nu.”

Fredericia vandt sikkert det sidste semifinaleopgør mod Ribe Esbjerg HH med cifrene 34-25. Nu venter Aalborg Håndbold i kampen om DM-guldet. Første kamp spilles på søndag kl. 16. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER