Kristian Kjelling bliver ikke ny norsk landstræner.
Det bekræfter han over for det norske medie VG.
Den tidligere storspiller, der i Danmark har en fortid i både Bjerringbro-Silkeborg og daværende AaB Håndbold, har været nævnt i forbindelse med landstrænerposten, men det bliver altså ikke ham, der skal stå i spidsen for Norge.
“Jeg bekræfter dette. Ud over det har jeg ingen kommentar,” siger Kristian Kjelling til VG.
Ifølge VG tyder det nu i stedet på, at posten går til svenske Magnus Andersson, mens Henrik Kronborg står til at blive assistenttræner.





























