Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

TMS-profil efter øretæve: Det er for dårligt

Håndboldherrerne fra TMS Ringsted måtte mandag aften sande, at de ikke fik den ønskede start i sæsonpremieren.

På udebane tørnede Marc Uhd’s tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Skjern Håndbold, da de to mandskaber krydsede klinger i 1. spillerunde i Herreligaen.

I Skjern Bank Arena kunne værterne strække armene i vejret efter 60 minutters spil, da de havde sikret sig en overbevisende sejr.

Skjern Håndbold vandt opgøret med cifrene 38-27 efter en pauseføring på 19-17.

Se kampen i tal HER

TMS-profilen Oliver Wosniak var mildest talt ikke tilfreds efter kampen. Han sagde følgende til TV 2 Sport efter kampen:

”Vi får en svær start, men kommer godt efter det, og vi er kun bagud med to ved pausen. Men vi formår ikke at være kyniske nok, og så straffer Skjern bare vores fejl… Det går hurtigt, og vi ender med at tabe med 11 mål. Vi får slet ikke lukket kampen godt nok ned. Selvom det er et svært sted at spille, er 11 mål for dårligt”.

Næste opgave for Oliver Wosniak og co. er på lørdag, hvor de på hjemmebane byder de danske mestre fra Aalborg Håndbold op til dans.
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER