Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

To kampe og to storsejre for Kroatien: Cheftræneren gør status efter suveræn udekamp

Kroatiens landstræner Dagur Sigurdsson erklærer sig godt tilfreds med 35-25-sejren i Finland og holdets to første kampe i EM-kvalifikationen over for eurohandball.com.

Det kroatiske landshold har sat sig solidt på toppen af kvalifikationsgruppen efter to overbevisende optrædener. Lørdag eftermiddag fulgte Dagur Sigurdssons tropper op på storsejren over Litauen med en ny ubesværet sejr på 35-25 på udebane mod Finland.

Opgøret var reelt afgjort ved pausen med en føring på 19-12, hvilket gav den islandske træner mulighed for at lufte hele bænken i løbet af anden halvleg.

I et interview med eurohandball.com gør Dagur Sigurdsson status over de to første kvalifikationsopgør:

“Det var en god kamp fra vores side. To kampe i træk, hvor vi virkelig havde brug for at være koncentrerede. Vi lavede måske lidt for mange tekniske fejl, men alt i alt er jeg godt tilfreds med både resultatet og vores præstation i dag.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder