Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Flere profilerede ligaspillere med på M21-landsholdet

M21-herrelandsholdet møder Frankrig i Middelfart og Kolding i november. Se Dennis Bo Jensens udvalgte trup og kampprogrammet her.

Det danske M21-landshold samles i begyndelsen af november, hvor der venter en intensiv træningsuge og to testkampe på hjemmebane mod Frankrig.

Truppen samles fra den 2. til den 7. november, og samlingen byder på holdets allerførste optræden på dansk grund. Torsdag den 5. november tørner danskerne sammen med Frankrig i Middelfart Sparekasse Hallerne i Middelfart, inden de to nationer mødes igen lørdag den 7. november i Koldinghallerne (Hal 3). Sidstnævnte opgør transmitteres direkte på TV 2 Sport.

Landstræner Dennis Bo Jensen ser frem til samlingen, hvor fokus i høj grad er rettet mod overgangen til seniorniveau:

“Denne samling skal bruges på sammen med spillerne til at arbejde med deres individuelle kompetencer ind i den seniorverden, som de fleste af dem er trådt ind i. Så på den måde vil vi forsøge at give dem endnu flere redskaber til at arbejde med deres individuelle udvikling og fortsat lægge lag på deres spil,” siger Dennis Bo Jensen og fortsætter:

“Desuden skal vi spille to kampe mod Frankrig. Det bliver første gang, denne gruppe skal spille landskampe på hjemmebane, som også er noget, vi ser meget frem til, og vi er endda så heldige, at den ene kamp bliver vist i TV.”

GOG er markant repræsenteret i truppen med fem spillere, mens også klubber som Bjerringbro-Silkeborg, KIF Kolding, Nordsjælland Håndbold, Skanderborg-AGF og TM Tønder sender flere talenter afsted. Blandt de mest profilerede spillere er Simon Sejer, Frederik Møller og Hjalte Langmack, der begge spiller væsentlige roller for deres klub i ligaen.

M21-truppen til samlingen og kampene mod Frankrig:

  • Carl Marius Poulsen, Team Sydhavsøerne
  • Emil Bak, GOG Håndbold
  • Emil Darling Sørensen, GOG Håndbold
  • Emil Reinholdt Hansen, TTH Holstebro
  • Frederik Møller, GOG Håndbold
  • Frederik Nygård Jespersen, GOG Håndbold
  • Gustav Bundgaard Petersen, Bjerringbro-Silkeborg
  • Henrik Theter Jensen, Nordsjælland Håndbold
  • Hjalte Langmack, KIF Kolding
  • Hjalte Schmøkel Sinding, Bjerringbro-Silkeborg
  • Jacob Dam Dalager, Grindsted G&IF
  • Jeppe Poulsen, Skanderborg-AGF
  • Kasper Willemann Kjærgaard, Bjerringbro-Silkeborg
  • Mads Larsson, KIF Kolding
  • Mads Skovgaard Nickelsen, Nordsjælland Håndbold
  • Oliver Briese, TM Tønder
  • Oscar Hansen, Skanderborg-AGF
  • Oskar Møller Jakobsen, GOG Håndbold
  • Simon Sejer Kristensen, Skjern Håndbold
  • Villads Gram Aggersbjerg, TM Tønder

Kampprogram:

  • Torsdag 5. november kl. 18.00: Danmark – Frankrig (Middelfart Sparekasse Hallerne, Middelfart)
  • Lørdag 7. november kl. 14.00: Danmark – Frankrig (Koldinghallerne, Hal 3, Kolding – vises på TV 2 Sport)

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder