Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mona Larsen

Gidsel: "Champions League-billetten tæller mere end rekord!"

I et interview med DYN-kommentator, Anett Sattler, fortæller Mathias Gidsel, hvor stor en lettelse det er for ham, holdet og klubben, at det endelig er lykkedes at kvalificere sig til Champions League. Han har efterhånden spillet mange år i European League og i weekenden står han og holdet i Final Four.

Füchse Berlin er forsvarende mestre; ”For mig er der ikke pres på os, som forsvarende mestre, fordi det er European League. Det er noget andet end at spille i Bundesligaen,” med henblik på deres modstandere Rhein-Neckar Löwen. RNL har spillet en meget svingende sæson, men i European League har de slået stærke modstandere ud, og står nu fortjent i Final Four. ”Især resultater mod Sporting Lissabon overraskede mig meget. Vi har selv spillet mod Sporting, og ved det er en svær størrelse. Derfor har vi stor respekt for Rhein-Neckar Löwen, og ser kun frem mod semifinalen mod dem,” siger Gidsel. 

I lørdagens kamp mod Hannover, hvor Füchse Berlin sikrede sig en plads i Champions League, scorede Mathias Gidsel 7 gange. Det gjorde ham til den mest scorende spiller i åbent spil i en sæson, med 255 mål. Den 23-årige gamle rekord fra 2001, tilhørte sydkoreaneren Kyong-Shin Yoon, der scorede 248 mål i sæsonen 2000/2001 (i åbent spil). Men ydmyge Gidsel siger: ”Champions League-billetten tæller mere end rekorden! Måske efter min karriere, kan jeg se tilbage på, at jeg har skrevet mig selv ind i historiebøgerne, men indtil da, tæller holdets succes mere end min personlige rekord.”

Füchse Berlin forbereder sig til semifinalen mod Rhein-Neckar Löwen på lørdag. ”Jeg spurgte Siewert (Jaron Siewert, Füchse Berlin Træner red.), om vi ikke skulle nyde solen lidt, men han mente, vi skulle træne,” siger Gidsel med et smil på læben. Der er vidst ingen der er i tvivl om, at Gidsel ikke er kommet sovende til titlen som verdens bedste håndboldspiller. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER