Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Han måtte hjælpes fra banen – nu holder klubben vejret

Skive fH fik en kedelig oplevelse i fredagens testkamp mod Fredericia Håndboldklub, hvor Nikolaj Haagen Pytlick udgik med en knæskade i første halvleg og måtte hjælpes fra banen.

Cheftræner Benjamin Batsberg ønsker endnu ikke at konkludere noget om skadens omfang, men lægger ikke skjul på, at bekymringen er stor.

“Vi skal passe på med at male fanden på væggen, men det så ikke super-duper ud. Vi frygter det værste, men håber på det bedste,” siger Benjamin Batsberg til Skive Folkeblad.

Skive fH afventer nu resultatet af de kommende undersøgelser, som skal afklare, hvor alvorlig knæskaden er. Klubben håber naturligvis på en positiv melding, da den talentfulde bagspiller ventes at få en vigtig rolle i holdets første sæson tilbage i Herreligaen.

Testkampen endte med et nederlag på 41-31 til Fredericia, og allerede tirsdag får skibonitterne mulighed for at komme tilbage på sporet, når de møder Skanderborg AGF Håndbold i endnu en træningskamp.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder