Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Kiel i kæmpe fiasko: "De trækker bukserne af os"

Det blev en rigtig grim omgang, da THW Kiel søndag spillede mod VfL Gummersbach. Allerede ved pausen var Gummersbach foran 21-10 og kampen endte hele 40-29 i Gummersbachs favør.

THW-træner, Filip Jicha, var meget skuffet efter gårsdagens kamp, der endte med et 11-måls nederlag til Gummersbach. Den tidligere spiller, der nu fører an på bænken, synes mildest talt, at det var en ydmygelse:

"Gummersbach trækker bukserne af os. Vi gik naivt ind i denne kamp. Vi har forsøgt at forberede os med fuld intensitet de sidste dage til denne kamp, men blev så overrumplet af Gummersbachs energi og hurtighed. Vi havde en periode, som vi tabte 2-11. Tillykke til Gummersbach med en yderst fortjent sejr," udtalte Filip Jicha til pressen efter kampen. 

Den norske bagspiller, Harald Reinkind, lagde heller ikke fingre imellem efter kampen, hvor han blandt andet beskrev holdets indsats som pinlig: 

"Vi skammer os. Alt skal ændres. Der er stadig to kampe tilbage i ligaen - og også i Champions League," sagde han efter kampen, og Elias Ellefsen á Skipagøthu, der var den helt store oplevelse til EM tidligere på året, stemmer i på klubbens hjemmeside: 

“Det var virkelig dårligt fra vores side. De første 20 minutter var katastrofale.”

Om THW Kiel formår at rejse sig i de sidste fire kampe i sæsonen, må vi se, når de på onsdag d. 29. maj igen går på banen mod Leipzig. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER