Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Krickau tordner efter VM-fiasko: Langt under vores niveau

Füchse Berlin-cheftræner Nicolej Krickau fælder en hård dom efter 27-30-nederlaget til Al Ahly ved VM for klubhold og slår fast, at niveauet var helt utilstrækkeligt.

Füchse Berlin missede tirsdag aften muligheden for at spille med om medaljerne ved IHF Men’s Club World Championship i Kairo. I det afgørende gruppeopgør tabte den tyske storklub overraskende med 27-30 til de egyptiske værter fra Al Ahly SC efter 14-16 ved pausen.

Berlinerne leverede en fejlbehæftet indsats og formåede aldrig at gribe momentum, selvom Matthes Langhoff bombede otte mål ind og Aymeric Zaepfel bød ind med syv scoringer. Da chancen bød sig ved 24-25 i slutfasen, svigtede skarpheden, og i stedet lukkede egypterne opgøret foran et ekstatisk hjemmepublikum.

Efter kampen lagde Füchse Berlins danske cheftræner, Nicolej Krickau, absolut ikke skjul på sin store skuffelse over præstationen:

“Præstationen i dag var langt under vores niveau. Vi var ikke gode nok i nogen af faserne. Det er selvfølgelig slet ikke vores standard. Vi er nødt til at arbejde hårdt videre nu og analysere vores fejl.”

Med nederlaget slutter Füchse Berlin på tredjepladsen i Gruppe B og må nøjes med en sekundær placeringskamp om turneringens femteplads torsdag mod brasilianske E.C. Pinheiros.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder