Live – Mest læste Håndboldnyheder

Magnus Nyby

Landin: Jeg håber at afslutte min karriere i Aalborg

Niklas Landin har forlænget sin kontrakt med Aalborg Håndbold frem til 2029. På klubbens hjemmeside fortæller målmanden, at han håber at kunne afslutte sin karriere i klubben.

Niklas Landin fortsætter i Aalborg Håndbold frem til sommeren 2029.

Det fremgår af en offentliggørelse på Aalborg Håndbolds egen hjemmeside, hvor både klubben og målmanden selv sætter ord på den nye aftale.

Hos Aalborg Håndbold glæder direktør Jan Larsen sig over, at klubben har sikret sig en af verdens mest rutinerede målmænd i flere sæsoner endnu.

“Niklas er en spiller, som i den grad har vist sit værd for os i de største kampe. Han har en enorm erfaring og udstråler en ro, som smitter af på hele holdet. Samtidig er han en vigtig del af vores anførergruppe og bidrager med lederskab både på og uden for banen.” udtaler Jan Larsen på klubbens hjemmeside.

For Landin selv har beslutningen om at fortsætte i Aalborg været naturlig.

“Min familie og jeg er faldet rigtig godt til i Aalborg, og jeg er utrolig glad for at være en del af klubben” fortæller Landin.

Den danske landsholdskeeper peger samtidig på klubbens ambitioner som en afgørende faktor.

“Vi har nogle store ambitioner, som matcher mine egne, og jeg håber på at kunne afslutte min aktive karriere i Aalborg Håndbold.” afslutter Landin.

Den nye aftale betyder, at Aalborg Håndbold fortsat kan bygge videre på en af håndboldverdenens største profiler i jagten på både nationale og europæiske titler i de kommende sæsoner.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder